← Tilbage til alle lejemål

Rækkehus, 4 værelser

Udsigten 4.1, Slots Bjergby

Ledig nu
Udsigten 4.1, Slots Bjergby, billede 1
Eksempelbillede1 / 1

Unikke boliger med niveauinddelt have og støttemur i Slots Bjergby.

På Blæsenborgvej 1a, i det smukt beliggende, kupereret og naturskønne Slots Bjergby (4200 Slagelse), opføres der netop nu rækkehuse som er indflytningsklar til maj i 2027.

Boligen er unikt placeret i det kuperede terræn, hvilket sikrer en betagende udsigt ud over landskabet og Storebæltsbroen. Hvad enten du er en børnefamilie, et par eller blot ønsker god plads, får du her en bolig i absolut særklasse. For at udnytte det kuperede terræns naturlige fald bedst muligt, er disse haver anlagt med en flot og solid støttemur for enden af haven ned mod niveauet under. Dette giver dit uderum en spændende arkitektonisk kant og en charmerende niveaudeling, der smukt omfavner det bakkede landskab omkring Blæsenborgvej. Du får naturligvis din egen fliseterrasse og de samme eksklusive indvendige løsninger som i de øvrige rækkehuse.

Vores charmerende rækkehuse byder på 99 til 102 optimalt udnyttede kvadratmeter helt uden spildplads. Boligen er det perfekte valg til familien eller parret, der ønsker en hyggelig og tryg base med naboer til begge sider. Ligesom vores øvrige boliger får du her en skøn, privat have med en dejlig fliseterrasse til sommerens grillaftener og et græsareal, der kræver minimal vedligeholdelse.

Rækkehuset består af en, 4-værelses planløsning med et lyst master bedroom og to gode værelser, der frit kan indrettes som børneværelser, kontor eller gæsteværelse. Hjerterummet er det åbne køkken og opholdsrum, hvor store gulv-til-loft vinduer trækker masser af naturligt lys og natur ind. Komforten er i top med et stilrent badeværelse, en lys og imødekommende entré og et praktisk bryggers. Der er naturligvis gulvvarme i hele hjemmet. Udenfor kan du nyde en privat have med både fliseterrasse og græsareal. En sublim bolig til dig, der vægter privatliv og uderum højt. For elbilsejeren er der desuden forberedt til, at du nemt kan etablere din egen ladestander.

En beliggenhed der kombinerer natur og byliv.

Her får du det bedste fra to verdener. Du bor midt i fredelige og naturskønne omgivelser på Blæsenborgvej, men har stadig hverdagens bekvemmeligheder lige ved hånden:

  • Skole og daglige indkøb: Børnene har en kort og tryg tur til Slots Bjergby folkeskole, og familiens indkøb kan nemt klares i byens REMA 1000 på Brovej, som ligger blot 500 meter væk.
  • Perfekt for pendlere: Skal du videre omkring, rammer du Vestmotorvejen (E20) på under 5 minutter, hvilket gør det utrolig nemt at pendle.
  • Tæt på Slagelses byliv: Skal du nyde bylivet, shoppe eller på café, tager det kun 10 minutter i bil til Slagelse centrum. Du kan også vælge at tage turen sikkert på cykel via den nyetablerede cykelsti, der forbinder Slots Bjergby direkte med byen.

Rækkehuset er bygget, så den udnytter den skønne natur og terrænet bedst muligt. Du kan orientere dig om boligens præcise placering på vores oversigtskort.

Plantegning for rækkehuset i Udsigten